onsdag den 25. april 2012

Div instagram billeder og lidt om MANGE myg!


Lækker morgen mad i lørdags på Starbucks!


Lørdagens aftensmad bestod af sushi :-)


Popcorn og sodavand skal der til når man skal i biffen ;)


Mange gode aftener afsluttes med en (eller flere!) lækre drinks.. Peach Mojito!


Jens afprøver fingermaling - måtte i bad efter seancen! 



Morgen smoothie er min ven!


2,5 time på legepladsen i Sai Kung blev det til i tirsdags!


Brød min kur med en lækker "Mocha Cookie Crumble Frappuccino" - Følte lidt jeg blev "presset" til at få flødeskum på toppen da jeg bestilte:
Mig: Hi, i would like to try the new one!
Damen: Okay, would you like whipped cream on top?
Mig: No thanks!
Damen: WHAT! its a delicious chokolate whipped cream with crumbles???
Mig: Åh!well.... OKAY! Let me try that!
Må give damen ret, hold nu ferie hvor var det lækkert! Må løbe lidt længere imorgen! ;-)


Igår pev jeg over at jeg havde mange myggestik på benene. I dag vågnede jeg op til dette:




I kid you not! 43 på venstre ben og 45 på højre! En eller anden psykopat myg gik grasat på mig i nat. Har nu indkøbt div forsvarsmidler mod de bæster. Kom an hvis i tørklæde!
Jeg var så gnaven imorges! Jens ville ikke sove længere end til klokken 05.20. Han havde sovet natten igennem hvilket var super! Jeg kunne i sove før klokken 12.30 hvilket giver mig 4 timer og 50 minutter. Det er sådan set ok, kunne jo sove da Jens skulle have morgenkur! Men at skulle vågne tidligt op til ben der skriger på negle, der skal bores langt ned i huden, er ikke ok! 

De følgende dage kommer til at bestå i:

Tordag: 
  • Legeplads & Playgroup


Fredag: 
  • Aftale med Julie (En bekendt sød dame, der gerne vil spise frokost med Jens og jeg)
  • Dinner aftale med AS og Lisbeth på "Din Tai Fung"
  • Muligvis lækre drinks!
Lørdag: 
  • Muligvis Skandinavisk boatparty! 

søndag den 22. april 2012

Tøse hygge i Mongkok










Det er utroligt så hurtigt en dag kan gå i godt selskab. Ca kl 10 lørdag formiddag tog jeg minibussen ind til Mongkok. Her skulle jeg mødes med AS. Vi havde aftalt at først skulle der oses lidt rundt i nogle butikker, derefter skulle vi i biffen. AS var lidt forsinket, så for mig startede dagen med en lækker iced mocha og en gang frisk frugt. Ved 11 tiden tiltrådte AS som nu også lider af iced mocha-cravings. Sorry AS!
Vi snuste lidt rundt i div butikker og det endte med, at AS fik købt en del. Jeg selv beherskede mig og købte kun 1 enkelt bluse. Sådan! Hvad jeg ikke formåede var, at holde kalorieantallet nede. Til frokost kan i måske regne ud, at jeg fik nudler. Vi spiste på en cafe kaldet "Cafe de Coral" Her vil jeg gerne indskyde, at det i ser på billede 4, betalte jeg nøjagtigt ikke mere end 39 HKd for. Priserne er latterligt billige, hvilket også er derfor, at kineserene strømmer dertil.
Da klokken blev 16.30 valgte vi at tage en tidlig aftensmad. Den stod på sushi fra sushi one, som ALTID er en fornøjelse.
Vi Så "mirror, mirror" i biografen. Sad på aller forreste række! Det var nu meget skægt at prøve, men næste gang satser jeg på en række midt i salen, og en sidemand der ikke har set filmen så mange gange før, at hun op til flere gange sagde replikkerne før filmen!!
Efterfølgende smuttede vi på Mes amis, som efterhånden er blevet stamsted når vi skal have en lækker cocktail. Her snuppede vi en pizza (jeg løb imorges - bare rolig) og jeg endte alligevel med at få 3 cocktails! (ok, 20 min løb dækker ikke 3 stykker pizza og 3 cocktails :-( !!)

I dag har den stået på løb, solbadning og skyping. Har ikke fået ret meget ud af dagen, da jeg vågnede kl 13 :-D !!

Nå, skøn dag til jer - nu vil jeg sortere alle de hundredevis af billeder, som jeg har taget mens jeg har været i HK.

fredag den 20. april 2012

Endnu en gang seafood!






Onsdag stod på seafood-date med AS. Som i kan se, var jeg på den helt forkerte side af kameraet!
Vi fik lækker mad, AS lærte mig fototeknikker, vi fik snakket om fremtidsplaner og drukket lækker Iced Mocha, som jeg efterhånden er blevet lidt addicted til!

Imorgen skal endnu en dag bruges i AS gode selskab. Vi skal et smut til Monkok. Her står den på shopping (forhåbentlig kun fra AS' side!), frokost og en tur i biffen. Vi satser på at se American Pie, men det er ikke til at vide om den går her. Ellers må vi tage hvad end der nu går.

Udover morgendagens udflugt til Monkok har jeg ingen planer. Søndag skulle blive solrigt, så måske poolen skal afprøves. Ellers er vejret super dårligt - det buldrer og regnen siler ned om ørene på os.
Jeg skal derudover løbe begge dage. Har sat mig for at løbe minimum 4 gange om ugen, og er endnu kun oppe på 2. Mål mål lyder på 5 km på 30 min inden maj måned. Lige nu kan jeg klare 4 km på lidt over 25 min :)

God weekend til jer derude :)

søndag den 15. april 2012





Det var egentlig planlagt at jeg skulle på posthuset imorgen, men eftersom posthuset lukker kl 13 om lørdagen og jeg først stod op ved 12-12.30 tiden, var der ingen mulighed for at jeg kunne nå det. Det blev istedet til en tur ind til byen sammen med Henriette, Jacob og Jens. Her var vi et smut på legeplads og derefter smuttede vi over i et indendørs madmarked. Jeg anede ikke at der lå sådan et i Sai Kung. Det var et spøjst sted. Nederst var der kød og fisk og øverst frugt, grønt og tørvarer. Selvom stedet var en anelse snusket, var der masser af lækker frugt og grønt. Priserne var ret overkommelige, så det er nok et sted vi kommer til at bruge fremover.

Ved sen eftermiddagstid fik vi gæster. Vi skulle holde grillaften. Vi fik super lækre bøffer med tomatsalat, kartoffelsalat og hjemmebagt brød til. Dertil serveret en ordentlig omgang vin! Gæsterne havde medbragt kage - en meget flot en af slagsen. Sjovt som kineserene gør så meget ud af udseendet, at de glemmer smagen. Den smagte nu okay, meeen en anelse kedelig. Så langt bedre ud end den var :-)

I dag har jeg nydt de første par timer i solen med min bog. Har nu snart slugt "Jeg lever, far". Jeg har tilmed fået en anelse farve - skønt.
Jeg har lige fået at vide 2 ting:
1. Poolen åbner imorgen ergo; Jeg skal have købt badetøj!
2. Vi er nu gået ind i regntiden - den skulle vare helt indtil oktober .. Hm. Heldigvis skulle det dog kun betyde at der kommer lidt regn hver dag og ikke at det kommer til at sile ned fra nu af og til oktober.

Nu er spørgsmålet så hvad jeg skal bedrive resten af dagen med? Jeg SKAL have vasket tøj. Men jeg overvejer et smut ind til byen, få en iced coffe og købe en røvfuld lækker frugt. Søndag længe leve!

-God dag til jer! :-)

fredag den 13. april 2012

Jeg lever, far!


De sidste par dage har været meget stille, men meget hyggelige. Jeg fik igår endelig afsluttet bogen; "Samme dag, næste år", som jeg desværre synes var virkelig tynd og havde derfor enormt svært ved at komme igennem den. Straks efter begyndte jeg på bogen "Jeg lever, far" som min mor så venligt havde medbragt fra DK. Jeg er allerede halvvejs igennem. Bogen er en personlig beretning fra tragedien på Utøya. Den er skrevet af en datter, der var på øen og hendes far, der heldigvis var forsinket til et møde, der hvor bomben i sin tid sprang.

Udover boglæsning har tiden ellers stået på fødselsdag hos Jensens bedste ven, tur på Starbucks, legeplads og bollebagning. Weekenden bliver absolut lige så interessant. Jeg skal et smut på posthuset og udover denne vilde begivenhed, tænker jeg, at tage nogle fine billeder i den skønne by Sai Kung.
Måske jeg skulle slå et smut forbi en frisør? Jeg har ikke været til frisøren siden november måned. Men ak, det er nu nok de færreste af frisørene der er vandt til at farve lyse striber? tør jeg? hmm.

Nu vil jeg smide mig på sengen og læse videre i min bog - halleluja for weekend!

tirsdag den 10. april 2012

Sidste dag med Emil og mor











Emil og mors sidste dag stod på udforskning af Sai Kung - den lille fiskerby jeg bor i. Vi lagde ud med frokost på torvet. Emil og jeg fik hver især en lækker kyllinge burger. Derefter tullede vi rundt på havnepromenaden, hvor vi fandt et super hyggeligt marked. Jeg anede ikke at de havde weekendmarked i Sai Kung! Her gjorde vi os et par indkøb - jeg selv købte en fin skjorte :)
Vi satte os ned til et hyggeligt strandområde og jeg fik for første gang dyppet mine tæer i vandet. Det var ikke super koldt, men heller ikke noget jeg bare lige ville springe i!

En lækker frossen yoghurt med blandede toppings blev klemt ned midt på dagen. Frossen yoghurt er en koncept de gør det meget i herovre - mor og jeg vil have det til DK!

Vi gik rundt i alle de smalle gader og fik set hvordan tingene er i en "rigtig" lille kineserby. 
Så kreative vi nu er, valgte vi at slutte mor og Emils ferie af på McD - endnu en gang burger. Dog må jeg anbefale deres svampeburger, den er virkelig god - er den kommet til DK?

Emil og mor kom godt afsted til DK - de blev af en eller anden årsag opgraderet til comfortclass - mega nice! Jeg tænker at når jeg skal hjem til sommer, så vil jeg også have min billet opgraderet ;-)

- Hav en dejlig dag :-)

søndag den 8. april 2012

Tim Ho Wan - Michelin anbefalet dim sum restaurant





Da jeg fik fri fredag eftermiddag smuttede vi for sidste gang ind til byen. Her skulle vi spise på Michelin anbefalet dim sum restaurant. Stedet var meget lille og MEGET besøgt! Der var lang kø uden for restauranten og vi måtte starte med at få et nummer. vi fik nummer 209 og de var kun nået til 188. Derfor tog vi ind til TST og hentede Emils jakkesæt. Ca 1 time efter var vi tilbage i køen og ventede yderligere 20-30 minutter.
Maden var yderst speciel, men om muligt ikke så speciel som omgivelserne. Vi sad max 20 mennesker i den lille restaurant og sad til bords med fremmede mennesker.
Vi havde bestilt 11 retter som hver især skulle passe til ca 3 mennesker. Det var ikke alt sammen lige godt, men selvom noget af det så uspiseligt ud, var størstedelen altså ret ok!
186 Hkd måtte Emil den glade giver af med. Ja, jeg lyver sgu ikke. Tim Ho Wan skulle efter sigende være verdens billigste Michelin anbefalede restaurant. 3 mætte mennesker forlod stedet med en regning på 186 hkd.
Oplevelsen var stor og bestemt en oplevelse jeg vil anbefale folk der skal til Hong Kong!

Jens 1 år




Jeg glemte helt at fortælle om vores mandag. Mandag havde lille Jensen drengen fødselsdag, så der kom gæster til boller og lagkage. Der blev pustet balloner op i massevis, hvilket var til stor glæde for Jens. Vi fik mega lækre kanelsnegle og hyggede med sød kanin lagkage.
Jens fik en masse fine gaver, som han blev smadder glad for.

Igår tog Emil og mor hjem, det var en hård omgang at skulle sige farvel. Der går nu 3 måneder før jeg ser dem igen.  I dag holder vi påskefrokost herhjemme og efterfølgende smutter jeg ud til megabox for at købe nogle gaver - og måske trøste shoppe lidt. ;-)

Jeg tjekker ind igen senere - hav en dejlig dag :)

lørdag den 7. april 2012

Ocean park med mor og Emil


Onsdag tog vi til Ocean park. Dette gjorde vi mest fordi, at den cable car der kører op til Buddhaen var lukket, så vi måtte finde et alternativ. Heldigvis et ret godt alternativ.



Mor og Emil foran den meget populære cable car. Køen var langt fra lige så slem som sidst jeg var der, men alligevel 25 minutters kø. Vi overvejede meget hjemmefra om det kunne betale sig at tage derind. Onsdag var nemlig fridag for rigtig mange kinesere, så der ville være mulighed for, at alle var rejst, eller at alle havde fået samme ide som os om at tage i Ocean park. Der var mange mennesker, det må vi nok indrømme, og det blev kun til en enkelt karrusel.


Det er ikke helt let at se, men bag Emil, oppe på en lille træforhøjning ligger der den sødeste panda. Det var noget af en oplevelse at se pandaer i virkeligheden.



Der var også disse alt for søde brune pandaer. Mor og jeg var helt solgt!


Er den seriøst ikke for nuttet?



Udenfor pandaområdet stod der en pæl man kunne skrive på. Den var egentlig ment til, at man skulle skrive lykønskninger - meeeeeen... når nu vi ikke var de eneste var det vel ok at lave lidt spas :)


Når nu at odderne ikke gad komme ud så vi kunne se dem, så må man jo finde et alternativ :)



Der var mange sjove fisk i ocean park :)



Endelig blev det vores tur til at køre med cable car - Emil var iiiiikke helt stolt!


Trods vejret ikke var helt så solrigt, var udsigten smuk og uforglemmelig.





Vi afsluttede vores Ocean park tur med at smage på koreansk blæksprutte. Alle i parken gik rundt og gumlede på blæksprutten, så dette måtte smages! Både Emil og mor synes at det smagte udemærket, men her i min øresnegl får jeg at vide, at Emil hellere ville foretrække en mars bar.

Turen var suveræn og vi er glade for at vi tog afsted trods skrækken om en forlystelsespark fyldt op med kinøjsere.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...