Hvor er det egentligt skidt at vi mennesker ikke husker på, at komplimentere hinanden. Det glæder jo så meget? Hvem kender ikke følelsen af glæden der spredes i kroppen, når et andet mennesker giver udtryk for, at enten vores hår sidder flot, vores nye taske er toplækker, eller at ens kjole bare klæder en SÅ godt?
Min mor var så sød at invitere på en kop chai the på baresso i dag, bare for at slå tiden lidt ihjel.
Ind af døren kommer denne kønne dame med en ALT for fed pallietjakke. Min mor skubber lidt til mig og siger: "se, den er da sindsygt fed?!" og jeg kunne ikke være mere enig? Vi snakker om, at vi burde sige det til hende, men at vi er lidt for generte til det. Der går så lidt tid, og min mor får nosset sig sammen til at sige det til hende, og det største smil spreder sig på hendes læber. Min mor spørger hvor den er fra, og den var fra Primark i London, min mor næsten hopper af glæde, da hun skal til London om 2 uger.
Sådan en skal både min mor og jeg da eje!
........ Jeg tror jeg vil begynde at være mere åben over for fremmede og give lyd fra mig hvis jeg synes at der er noget der ser godt ud på andre. Det skader jo ikke, vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar