lørdag den 31. juli 2010

I LÅÅÅÅVE IT!

Se hvad man møder op til på sit arbejde igår: (yeaaa!)

Selvom arbejde ikke altid er det bedste i verden, og nok heller ikke altid er det man ser aller mest frem til, så dukkede jeg igår op til en skøøn overraskelse. En masse splinter nye mode magasiner som jeg bare skal læse fra cover til cover..

Selvom man bare står i en kiosk (som bijob) så har hvert job vel sine fordele ;) !

Med dette kan jeg jo så lige fortælle jer, at jeg er igang med et kæmpe indlæg om efterårets nyeste trends. Jeg vil SELVFØLGELIG bruge disse fab blade som inspiration!

fredag den 30. juli 2010

Iphone 4 madness!!


I nat kl. 00.00 åbnede Telia op for salget af Apple's nyeste Iphone: Iphone 4. Telia valgte, at lave et kæmpe arrangement ud af "begivenheden" og min mor og jeg besluttede os, at tage ind til strøget i går aftes for at se, hvor absurd overdrevet folk kan gå op i en ny mobil. Ja, iphones er fede, men er de så fede her:
Jeg blev fortalt, at de første havde siddet der siden kl. 22 onsdag aften.. okay, som en pige der gik forbi også sagde: "sig mig, har de intet liv?".. og alligevel tænkte jeg: cool, tænk at nogle har tålmodighed til det. Reglerne var kniv skarpe, ingen sprang over, og det var okay lige at hente mad, gå på toilettet og tage en lille blunder ..
Min mor og jeg tog derind omkring kl. 22.30 igår aftes og køen var sindsygt lang, min mor fortalte mig, at der kun kom 250 mobiler til butikken og som i måske kan se stod der virkelig virkelig mange i kø, så måske skulle de bagerste tælle om det overhovedet kunne betale sig at stå i den kø!
Der var masser af folk fra medierne, det hele var virkelig hypet! ..
Tjek billederne og se om i ikke også synes det er lidt øhm, overdrevet måske?:

(beklager billedkvaliteten, men havde desværre kun mit lille kamera med, som ikke fungere optimalt)

Som man måske kan gennemskue gik køen fra Telia butikken, ned langsbutikkerne, ned ad Købmagergade og slutter omkring 50-60 meter nede.

Børn på lånt tid...

Endnu en udflugt.. denne gang stod den på Tivoli med min fætter og kusine. Da min kæreste og jeg hentede ungerne, kunne vi høre dem i opgangen: "nu skal vi i tivoli, nu skal vi i tivoli" ... orh, som det dog varmer...
Vi startede med lidt mad, men så gik det ellers vildt for sig. Min kusine på 9 er en vildbasse og jo vildere jo bedre. Men som den fornuftige "voksne" jeg nu engang er (haha..) var det selvfølgelig ikke alt hun fik lov at prøve. Min lille fætter på snart 5 er vel efter sin alder ikke helt vild endnu. og alligevel turde han prøve de samme ting som min bror på 16! :D .. Men om det siger mest om min bror eller min fætter ? :P ..
Hele dagen gik fint selvom det regnede en smule. men omkring 18.30 kunne jeg godt se, at min kæreste S begyndte at kigge lidt meget på sit ur. Fodbold kl 20.00 sagde han. Jeg grinede lidt, men fandt ud af, at han var ret seriøs. Så jeg besluttede at kl 19.30 skulle turen gå hjemad. kl 19.15 lovede jeg ungerne at de måtte vælge én sidste tur som de skulle være enige om. Storesøster havde gode overtalelsesevner og det blev odinexpressen som skulle have det sidste skud energi. MEGA kø, (sig mig engang hvorfor går folk ikke bare hjem når det regner!?!) da kl slog 19.30 så S en lille smule stram ud i betrækket. Vi kom endelig op, blev spændt fast og lige inden toget satte igang spurgte min fætter mig først: Clara, snurrer den meget rundt?... Neej M det er ikke så slemt. M: GODT, for ellers så kaster jeg op. (det gør du bare ikke!?) men jeg smilede selvfølgelig sødt og svarede: så gør det lige den anden vej ikke? heheheheh? ..
Så spurgte M: Clara, er der en tunnel? ... Ja, det er der M. Der gik ikke et halvt sekunds overvejelse før han brød ud i gråd og ville aldeles ikke med alligevel. Dog i sidste sekund fangede jeg en tivoli medarbejder og vi kom af toget. Vi var så lige skyld i, at det tog 5 min ekstra for de folk som stod i kø :D ! hah.

Hjem med ungerne, og S og jeg blev enige om, at det er meget rart bare at kunne aflevere sådanne størrelser til deres forældre. De er godt nok hyggelige, men sikke et fuldtidsarbejde. Vi venter liiiige et par år eller 7 ..









onsdag den 28. juli 2010

pille-rode-rage-land...

Dagen igår gik med tunge skridt indtil jeg fandt frem til, at min skønne kæreste ikke skulle arbejde længe alligevel. Jeg har i lang tid tænkt på, at vi skulle ud og lave tosse-ting, og igår gik turen til Tuborg Havnevej 7!

Jeg havde ikke fortalt min kæreste S hvor vi skulle hen, så han gik rundt fuld af spænding i sine sidste timer på jobbet. Vi mødtes, og skulle lige fluks ud for at købe en gave til min svigermor. S punkede konstant for at få mig til at råbe hvor vi skulle hen, og jeg gav ham et tip: Det ligger på Tubog Havnevej 7?! Uden at tænke sig om udbrød han : PILLE-RODE-RAGE-LAND!!!! Damn, hvordan i alverden ved han at Experimentariet ligger på Tuborg Havnevej?
Experimentaret er SJOVT, og vi skal helt klart derud igen! Tror vi hiver min fætter og min kusine med næste gang!

Desværre havde jeg glemt, at sætte hukommelseskort i kameraet, og havde indtil da ikke overvejet mobilkamera. Men men men, det kom jeg i tanke om da vi efterfølgende tog til Langelinje for at spadsere og få en lille is. Det hører da til ikke? :)








mandag den 26. juli 2010

Skrigende pink!


Her er så mit aller nyeste køb. Et over skønt ur fra Neon - Dilligaf. Jeg så det i sidste uge, og min mor og jeg bestemte os for, at lave en "deler". God deal når man er sidst på måneden og pengepungen er ved at være brugt op!
Hvad synes i?
Normalt er jeg ikke kæmpe fan af farven pink, men mon ikke dette ur kan pifte et hvert kedeligt outfit op?

Grøn koncert tog kegler!

Sådan så jeg ud til grønkoncert igår, ikke noget prangende billede af mig, men jeg fik nu muligheden for at vise jer mit seneste kjoleindkøb. Eeeelsker denne kjole! Den er fra second Female og er købt hos "loftet" til 450 kr.










Vild, vildere, vildest! Havde for et par måneder siden foræret min skønne veninde C en billet til grøn koncert i fødselsdagsgave. Selv havde jeg aldrig været der før, så jeg turde slet ikke sætte nogle forventninger. Men sikke et brag, mennesker over alt, og herlig musik. Vi kom desværre for sent til Medina (især fordi køen var så laaaang). Vi snød os endda lidt igennem køen :D !
Som i kan se på billederne, var der ekstremt mange fest glade mennesker, og især til selvmords optræden gik folk helt amok. Selvmord og MC firght night var suverænt mine farvoritter! De fik stemningen helt i top..
Øl, pizza, en god veninde og fantastisk musik. Kan det blive bedre?



fredag den 23. juli 2010

Sommerens hotteste tendenser 2010

Indledningsvis vil jeg lige fortælle, at jeg endelig virkelig har fundet ud af, hvad jeg vil bruge min blog til. Jeg er vild med mode, og det påvirker min hverdag (på en god måde selvfølgelig). Jeg vil derfor bruge min blog til, at vurdere de forskellige mode tendenser og give gode tips og ideer til dit klædeskab. Og selvfølgelig vil jeg skrive lidt om mig selv og hvad der sker i min hverdag

Jeg vil lægge vægt på de fantastiske modetendenser man vil se når man går en tur op af strøget, og jeg vil holde mig til tøj, sko og accessories som er til at betale, uanset om man er på SU eller er rengøringsmedhjælper.
Jeg selv sætter pris på et godt køb, og det er ikke altid de dyreste ting der er de bedste.


Sommerens hotteste tendenser fra top til tå :


En af sommerens største tendenser har været maxi kjolerne. Selv ville jeg elske at eje en af disse skønne kjoler, men eftersom jeg ikke er helt høj nok, er det endnu ikke lykkedes mig, at finde en jeg var vild med som jeg også kunne passe.


Her er et eksempel som jeg selv er ret vild med:





Denne model synes jeg er lige i skabet, den har en dejlig længde, skønne farver og et flot mønster. En anden tendes der er meget oppe er nemlig ekstreme mønstre.



Denne skøne kjoles kan købes på ASOS.com til 625 kr.


Et par højtaljede shorts går man heller ikke helt af vejen med denne sommer. De er smarte, rare at have på og så slipper man for en lille delle i siden.

Dette par har jeg selv købt i vila for noget tid siden til omkring 100 kr. Mine er dog ferskenfarvede. Brug disse fantastiske shorts med en enkel hvid top og tilsæt en lækker stor halskæde som også høre denne sommer til.


Gladiatorstilen holder!



Den fantastiske gladiator sandal slår til igen i år, dog er modellerne opdaterede bla. kan man se at det er top moderne at de sniger sig op ad anklerne. Her vil jeg vise et skønt eksempel som jeg også selv har været ude og købe: vagabond, købt i skoringen til 450 kr. Et fund for pengene!



Træder vi ind i accessorie verdenen er det med sikkerhed, at man ikke kan komme uden om store og farverige smykker, læder og fjer.

Det etniske udtryk er super hot for tiden, og skal du være helt med på noderne er det den vej du skal gå.


Læderet i dit outfit kunne finde sted om dine håndled. her er eksempel på et super flot læderarmbånd fra pieces til 13 euro:








Andre tendenser der er værd at holde øje med: Blomsterprint hitter dette år!, korte leggings under et par fede cowboyshorts, og selvfølgelig en lækker cowboy jakke til de lidt mindre varme sommeraftener.(se evt. eksempel under ugens køb!)

onsdag den 21. juli 2010

Facebook = (intet) liv?

Jeg har lige tilbragt et par dage i et dejligt sommerhus med nogle skønne mennesker. væk fra larm, væk fra fjernsyn, og væk fra alt hvad der hedder internet og computer. Ikke mere end små 2 dage har jeg været væk og alligevel når jeg dårligt at sætte tasken fra mig, før jeg panisk griber min computer. www.facebook.com. Siden hvornår kan man pludselig ikke bare nøjes med en mobil. Ikke nok med, at jeg ikke kan leve foruden min mobil, nu har facebook overtaget alt hvad man kalder liv. Jeg bruger facebook til næsten alt. Man behøver ingengang at lave søde små invitationer til folk mere, for nu er det muligt at sende dem over fjæsen under det der hedder "begivenheder". Upersonligt!? Jeg mindes så tydeligt hvor vild jeg var med, at få fødselsdagsinvitationer, eller hilsner fra folk som var i udlandet, da jeg var mindre. Mine forældre fik jo næsten post hver evig eneste dag, og jeg sukkede efter at mit navn stod på bare et af de 10 breve der kom ind af døren. Som regel var det bare død trættende rudekuverter.
Idag får man aldrig sådanne hilsner eller invitationer ind af postkassen, næ nej, der popper bare en lille rød makør op med "1 ny meddelelse" i hjørnet af ens liv: facebook.

mandag den 19. juli 2010

If it can make a little difference

Min hverdag er gået en smule i hak, så derfor skal der ske noget nyt. Jeg har ingen idé om en blog kan gøre den store forskel men jeg giver det chancen.
En af mine veninder sagde til mig en dag, at hun mente at jeg kunne være en god blogger. Om jeg ville få nogle faste læsere, eller overhovedet nogle læsere var hun så ikke helt sikker på.
Jeg er spring fyldt med ideer, men jeg har svært ved at få dem ud i livet. Jeg har massere i mit hovede som jeg gerne vil dele med nogle, men det sker så sjældent.
Jeg har blogget lidt for nogle år siden, men efter kort tid kørte jeg surt i det. Havde nok ikke så meget at sige den gang. Der er sket en del siden, så mon ikke jeg har fået nogle tanker og oplevelser som jeg kan dele nu.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...