lørdag den 28. januar 2012

hong kong zoological & botanical gardens

Dagens udflugt har stået på Zoo og botanisk have. Efter en hård gåtur op ankom vi til en meget smuk have. Det første store område vi løb ind i, var fyldt med en masse forskellige aber. Især 2 aber trak opmærksomhed. De råbte og skreg og sang på livet løs. Det var super underholdene.
Der var ikke ret mange dyr, men jeg tror nu heller ikke at vi fik gået hele haven igennem. Det var forresten gratis, så det er begrænsede mængder af dyr man kan fodre hver dag, når "kunderne" har gratis adgang :-)
Jeg glemte at tage billeder af dyrene, men på den anden side har i vel alle sammen set en abe før ;-)

Jeg har derimod et billede af to super søde kineser piger og et af mig selv foran et super smukt vandspring.
Vi slap også Jens ud i det fri i dag på en lille leje plads i zoo. Han hyggede sig enormt meget, så det er bestemt ikke sidste gang vi kommer der:




Som i måske kan se på billederne, har vejret været absolut fantastisk i dag. Høj sol og ca 20 grader. 
Jeg må simpelthen lige indskyde, at vi her i huset stræber efter, at få en god tid på at løbe 5 km. Jeg løb for første gang i dag de 5 km. Jeg har ikke løbet i ca 1/2 år, men løb alligevel de 5 km på 35 min og 18 sek ;-) -Jeg er en lille bitte smule stolt :-)

fredag den 27. januar 2012

Nytårspynt & Lion dance!

Jeg fik ikke blogget igår selvom jeg egentlig have et indlæg klar i hovedet. Jeg laver derfor 2 i en ;)


Igår skulle Jens og jeg have været på museum, men da vi ankom var køen gigantisk. Jeg besluttede derfor på vores begge vejne, at vi skulle en tur ned til stars of avenue og tulle  rundt. Derefter skulle vi gå tilbage og se om køen var blevet lidt mere overskuelig. Det sidste stykke ved stars of avenue var der opstillet en masse nytårspynt i form af alle de kinesiske dyretegn. Jeg tog billeder alle dyrene, men af en eller anden årsag var der ikke nogen hare. (eller også overså jeg den)


























Som i måske kan regne ud er jeg ged (metal). Jeg har for sjov lige tjekket op hvad det indebærer at være ged; 
- Som ged hersker jeg over timerne 13.00-15.00


- Som ged er mine positive egenskaber: Omsorgsfuld, venskabelig, rar, fredselskende, diplomatisk, fleksibel, veltalende, fantasifuld, kunstneriske evner.


-Som ged er mine negative egenskaber: Humørsyg, pessimistisk, ustruktureret, ubestemt, usikker.


- Som ged er mine hellige tal: 3, 4, 5, 12, 34, 45, 54


Personer, der er født i Gedens år, er yderst blide og som oftest ret intelligente. De har en tendens til at være bange og af og til også for pessimistiske. Personer fra Gedens år er ret kunstneriske og kan skabe sig en karriere inden for kunstens område. De, der er født i Gedens år, kræver elegance i livet. Med mindre de finder en retning tidligt i livet, kan de komme til at lide under usikkerhed. Gennem livet har personer fra Gedens år som regel nok til livets nødvendigheder, og til at undgå fattigdom.


Jeg har kopieret informationerne fra denne side; http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/horoskob.php#geden


Jeg tænkte, at nogle af jer måske kunne synes, at det var sjovt at vide hvad i selv er (hvis ikke i ved det i forvejen ;) ) Derfor fandt jeg denne oversigt;


 Rotte 1900 1912 1924 1936 1948 1960 1972 1984 1996 2008 2020
Okse 1901 1913 1925 1937 1949 1961 1973 1985 1997 2009 2021
Tiger 1902 1914 1926 1938 1950 1962 1974 1986 1998 2010 2022
Hare 1903 1915 1927 1939 1951 1963 1975 1987 1999 2011 2023
Drage 1904 1916 1928 1940 1952 1964 1976 1988 2000 2012 2024
Slange 1905 1917 1929 1941 1953 1965 1977 1989 2001 2013 2025
Hest 1906 1918 1930 1942 1954 1966 1978 1990 2002 2014 2026
Ged 1907 1919 1931 1943 1955 1967 1979 1991 2003 2015 2027
Abe 1908 1920 1932 1944 1956 1968 1980 1992 2004 2016 2028
Hane 1909 1921 1933 1945 1957 1969 1981 1993 2005 2017 2029
Hund 1910 1922 1934 1946 1958 1970 1982 1994 2006 2018 2030
Gris 1911 1923 1935 1947 1959 1971 1983 1995 2007 2019 2031


I dag har Jens og jeg været til Lion dance. Jeg må starte med at sige, at jeg ikke har den fjerneste ide om hvor for det hedder Lion dance, da det ikke indeholdte så meget som en lille bitte Løve.  Der imod en stor drage og en masse larmende "musik". Jens var rædselslagen og klamrede sig ind til mig. Han ville hverken være der eller gå, for for at gå hjem, skulle vi forbi den store drage. Han rystede og hele kroppen og ind imellem lød der skrig fra ham. Stakkels lille fyr :-(
De var ellers venlige til at tage billeder af folk sammen med dragen, men Jens takkede desværre nej.










onsdag den 25. januar 2012

Kinesisk nytår

Som nogle måske ved, har det lige været kinesisk nytår. Herovre fejres det af 2 dage. Mandagen bestod af parade lige neden for hvor vi bor. Jeg havde høje forventninger og må desværre nok indrømme, at jeg blev en anelse skuffet. Jeg kunne INTET se, da menneskemængden var forfærdelig stor. Heldigvis kom der midt under showet, en storskærm op, så jeg kunne følge lidt med alligevel. Udover dette gik der virkelig lang tid mellem de forskellige sektioner, så en stor del af starten var ren og skær venten. Jeg forsøgte at tage lidt billeder af paraden trods mit dårlige udsyn, men mange af dem er altså taget af storskærmen - jeg beklager! :-)











Tirsdag var den helt store fyrværkeriaften. Jeg var som fortalt blevet inviteret til fest hos præsten fra den danske sømandskirke. Her lagde vi ud med en gang buffet, for derefter at gå op på tagterrassen hvor fyrværkeriet startede kl 20.00
I Hong Kong samler man fyrværkeriet, det er private folk der fyrer af. Ude midt på vandet lå der 3 både som sammen lavede et kæmpe show. (Den ene båd var 3 min bagud - i think somebody is going to be fired! - ja mit engelsk er sikkert lige så godt som alle de andre kineseres ;) )
Efter det flotte show smuttede vi ind i varmen igen (JA - her er KOLDT! :-( ) Stemningen var fin, mange af menneskerne kendte hinanden i forvejen, så det var let nok for dem, at være med i div samtaler. Det første lange stykke tid sad jeg bare og lyttede lidt med rundt omkring. Jeg er ikke så god til selv at tage initiativ, men da først alkoholen begyndte at virke en smule, løsnedes stemningen helt automatisk. Jeg fik snakket med flere af de unge, men så absolut også de mere "voksne". Bla faldt jeg i god snak med kirkens pianist Fan. Hun var super sød og en anelse fuld. Jeg fik hendes nummer og hun har nu lovet mig at vise mig byen - nu må vi se om hun kan huske det! ;-)
Jeg snakkede også med de to assistenter fra kirken- Sara og Adonis. Derudover med præsten, en der blev kaldt Lynge og en der hedder Nikolaj, som ligesom jeg er helt ny her. Vi byttede numre og aftalte at skulle snakkes ved igen.
Jeg kan super godt lide at der bliver taget så godt imod alle her. Man snakker med alle og skaber måske nogle kontakter som man ikke ville have gjort derhjemme. Man er nødt til at springe ud i det, hvilket jeg har svært ved, men der er altså ingen vej uden om - og det endte jo så med at være super godt igår! :-)

Jeg tog en kæmpe bunke billeder af det smukke fyrværkeri. Her et lille udsnit:











søndag den 22. januar 2012

Den danske sømandskirke

Som tidligere fortalt skulle vi i dag et smut ud til den danske sømandskirke. Der kom overraskende mange mennesker, dog ikke mere end to andre unge. Vi var primært taget derud, for at jeg kunne møde nogle unge mennesker, men trods det lave antal, gik jeg bestemt ikke tomhændet derfra. Sara, som var en af de to unge, arbejder som assistent for præsten og står for nogle arrangementer for de danskere der er tilmeldt sømandskirkens email  liste. Her inviteres man både til frokoster og andet spas.
Hun fik min mail og ville kontakte mig næste gang der skulle ske noget spændende. Derud over gav hun mig en email adresse på en dansk 19 årig pige som også arbejder her i HK som barnepige. Sara synes at det ville være oplagt hvis jeg smed en mail afsted. Det er hermed gjort og jeg venter i spænding på et svar fra hende. Jeg er normalt ikke god til bare at springe ud i sociale aktiviteter med folk jeg ikke kender, men det er jeg lidt nødt til her. Sikke en masse grænser der allerede har rykket sig.
Udover at jeg fik smidt en mail afsted, modtog jeg allerede senere på dagen en mail fra Sara og Adonis (den anden assistent i kirken) hvor de spurgte om ikke jeg havde lyst til, at være med til spisning og se fyrværkeri nu på tirsdag. Det er ved at være tid til det kinesiske nytår, og tirsdag er den helt store fyrværkerifest. Jeg har takket pænt ja tak og ser helt klart frem til, at møde en masse nye mennesker.


Efter kirken ville jeg finde et sted hvor jeg kunne få ordnet negle. Men det virker lidt som om alle søger ud af byen her til nytår, for det var helt umuligt at finde et sted selvom jeg på 1 vej kunne finde 4 steder der lavede negle. Jeg blev slæbt op og ned i flere opgange for hver gang at få at vide at jeg skulle enten vente en halv time eller komme tilbage kl 16. Hm, ingen fine negle, men tog et smut i noget så eksotisk som H&M og endte med at købe det halve af butikken.
Jeg sender altså snart et brev hjem til mor og far hvor der står "SEND FLERE PENGE - HER ER ALT FOR MEGET AT KØBE"
Skal forresten lige hilse og sige at godt nok har Zara i DK mange lækre ting, men hold helt ferie for en Zara de har her i centeret. Jeg kunne købe det hele. Nå nok om mine shopping problemer og tilbage til noget lige så ufornuftigt - jeg skal se Lykke! :-)

lørdag den 21. januar 2012

Tonight


Her til aften har jeg som sagt Jens og vi skal være alene hele aftenen. Derfor ser min hyggeaften sådan ud;
Sushi, cola, lidt slik og en ny serie! Sushien er nu konfirmeret og må ærlig talt sige; Jeg ved godt sushi er japansk, men jeg troede altså godt at kinesere kunne lave sushi! Det var virkelig tørt og kedeligt! Men sushien er ellers billig her ovre. Ikke lige det jeg købte, men i den by vi skal bo i når vi flytter, så jeg ca 20 stk sushi for 98 HK D. Det er vel 75 kr? I like! Håber det er bedre end det jeg lige har spist.

Imorgen tidlig skal vi en tur i den danske sømandskirke. Først er der gudstjeneste og derefter frokost. Må sige at det ikke helt er gudstjenesten der driver mig derover, men det ville være rart at møde nogle nye mennesker.  Efter kirken er min plan at finde et sted der kan gøre mine negle lidt fine, det burde ikke være så svært her ;-)

Nips butik

Igår havde jeg allerede fri kl 15, så meningen var, at jeg skulle et smut og til Hong Kong island. Men kort inden at jeg fik fri begyndte jeg at blive små sløj. Så lidt efter jeg fik fri hoppede jeg under dynen og sov 3 timer. Men i skal ikke snydes for en lille hilsen herfra alligevel. "heldigvis" har jeg glemt at vise nogle nips ting jeg købte forleden. Da Jens og jeg var ude for at kigge på et af de markeder der endnu ikke havde åbnet, fandt jeg en lille hyggelig butik med nips i alle afskygninger. De havde alt fra smykker til kister i alle størrelser. Jeg endte med at smide kortet igennem for disse herligheder;



I dag står den på fri til klokken 16, hvorefter jeg overtager Jensen. H og J skal ud og spise og derefter skal de på hotel. Så Jensen og jeg har hytten for os selv. Party!? ;-)
Jens går som regel i seng ved 8-9 tiden, så derefter skal jeg kaste mig på sofaen, se noget i flimmeren og lade være med at spise for meget slik! - Jeg kunne sååå godt gå ned i indkøbscenteret og købe en masse underligt slik! :-)
Jeg skal finde på noget at lave fra kl 16-20 og lige nu er min ide at smutte på late night market og håbe på at de har åbent alle sammen denne gang :-)
Hvis jeg finder på noget spændende at lave, skal jeg nok rapportere igen senere :-)
Hej så længe! :-)

torsdag den 19. januar 2012

Tin Hau Temple

Selvom jeg ikke er særlig kulturelt anlagt, tænkte jeg, at det nu måtte være tid til, at se noget andet end Hong Kong's fantastiske markeder. Derfor tog Jens og jeg ud til Yau Ma Tai området hvor der ligger et Tempel. Dette tempel er dedikeret til Gudinden af søfarende Tin Hau. I min guidebog står der skrevet, at der i siden af templet er fyldt med spåmand, endda nogle der taler engelsk. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil rykke nogle grænser herovre, men jeg turde alligevel ikke snakke med nogen derinde. I det at jeg havde Jens med og templet var tilrøget af røgelse, måtte vi hurtigt ud. Det var desværre forbudt at tage billeder derinde, så i må nøjes med en beskrivelse. Templet står åbent for alle, og tilstrømningen af mennesker er ret høj. Inde i Templet står der en i midten og vifter med røgelsespinde og oven over hende er der 10 måske 20 kæmpe røgelses spiraler. For enden er der en form for alter hvor folk går op og bukker. Der er meget farverigt og trods røgen en ret behagelig stemning.
Udenfor templet er der en slags "forhave" hvor rigtig mange mennesker sad og nød vejret. Her satte Jens og jeg os ned for at slappe lidt af inden turen gik videre til et marked ;-) Hehe!

Jeg tog lidt billeder af templet udefra, de blev dog ikke særlig gode, da jeg var i tvivl om, om man overhovedet måtte.



Efter en tur i Tin Hau Templet gik vi en tur hen til et af de to "Temple Street night market" I min meget anvendte guidebog stod der at markedet ville åbne omkring kl 16, men da vi ankom var ingengang halvdelen åbne endnu. Vi vendte næsen hjemad. 
Her besluttede vi alle fire at tage på Japansk restaurant. Jeg havde glemt mit kamera, så det blev ikke til nogle fancy madbilleder. Det kan måske også være en smule lige meget, da vi havde ret splittede følelser om oplevelsen. Der var ingen barnestol til Jens, så vi måtte skiftes lidt til at sidde med ham mens vi spise. Vi fik shashimi og misusuppe til forret. Suppen var super lækker, og den rå fik var da fin, men jeg foretrækker nu altså alligevel ris og tang til ;-)
Til hovedret fik jeg lidt forskellig slags kød - her var der noget der var super godt og andet der var knap så godt. Tja, vi fik ihvertfald mad :-)
Imorgen står den på alene tur til Hong Kong island. Jeg får fri i rimelig god tid, og så er ideen at jeg skal opleve det lidt i mit eget tempo. Jacob synes jeg skal gå på alene bar og hygge lidt, meeeen, den grænse er jeg nu ikke sikker på at jeg er klar til at bryde - vi får at se!

tirsdag den 17. januar 2012

Med i byen

Solen har skinnet helt fantastisk i dag. Det har været super lækkert, så Jens og jeg besluttede os for at gå en tur. Vi gik ud til grønt markedet igen i dag og derefter i parken. Jeg har derfor valgt at prøve at vise jer byen på en lidt anden måde. Jeg har filmet mens vi gik, og da jeg samtidig skulle styre en klapvogn læsset med indkøb, blev filmene ret så rystede. Jeg ville have klippet dem lidt sammen og cuttet det lidt, da jeg fik filmet nogle ret lange sekvenser. Men det er jeg altså ikke computergeni nok til! Jeg smider dem alligevel ind, så i kan fornemme hvor meget gang i byen her er. Det skal siges, at vi bor i det tættest befolkede område.
Filmene er lange, så i behøver altså ikke at se dem til ende. Jeg siger ikke ret meget, jeg ville bare give jer en måde at opleve byen på.
Sidste film er lidt mere spændende til sidst. I de første 2 bør i nok bare se det første minuts tid.


Et kort stykke fra hvor vi bor, ligger der et lille juice sted. Her er altid stoppet med mennesker, så jeg tænkte at det måtte være et forsøg værd. Jeg købte en juice med bla. passionsfrugt og kiwi. Jens og jeg satte os op i parken for at nyde vores juice, der kort efter skulle vise sig, at være ren gele i bunden. Fy da føj. Øverste del var dog super lækkert - det synes Jensen også! Vi delte juicen/geleen mens vi nød solen og det hyggelige springvand i parken.









Jens lånte lige mine super gode hørebøffer! Jeg er vild med dem!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...