søndag den 15. januar 2012

Søndags brunch og fodmassage

Jeg har i dag haft noget nær en perfekt søndag. I min optik skal søndag være en blanding af afslapning og praktisk indhold. Jeg startede morgenen med 1 time i fitness centeret (JA TAK!), er allerede oppe på 30 min på cross maskinen, 15 min gang "op ad bakke" + enkelte styrke maskiner.
Efter et opkvikkende bad, gav H og jeg os ud i lækker brunch bestående af æggekage, yoghurt, brød og pandekager med frugt. Efter bruch trak vi i tøjet og trodsede regnen - for vi skulle have fodmassage! Det var min debut hos en massør, og førstehåndsindtrykket var ikke i top. Under interimistiske forhold fik vi sat fødderne i vand. Det lyder i sig selv jo ret ufarligt, men hvis i kigger på nedenstående billede, kan i måske forstå min frygt. J, H og jeg blev enige om, at vi måtte antage (og HÅBE!) at det var the der var i vandet! Efter lang tids venten og en utålmodig J kom den første af massørene. Efter 10 minutters tid kom en anden som gik igang med mine fødder. Jeg frygtede at jeg slet ikke ville kunne holde det ud, da jeg er enormt kilden under fødderne. Lad mig sige det sådan; Der var tidspunker hvor jeg ikke kunne bestemme mig for, om det var rart, kildede eller gjorde mega ondt. Til slut knækkede hun alle mine tæer, det var nu ret lækkert. Mine fødderne er nu i topform og klar til, at udfordre en række lange gåture med Jensen næste uge :-)

Efter en gang massage gik vi hjem igen, så lidt "Lykke", derefter tog jeg en ret lang middagslur - ja prøv med 2,5 time. Så fik vi lækker mad og nu sidder jeg her og gør mit bedste for, at berette om min hyggelige søndag.
Fortsat dejlig dag hjemme hos jer :-)

Ps; Havde et af mine ny indkøb på i dag;

4 kommentarer:

Denice Madsen sagde ...

Hvem er Jacob og Jensen ?

Frk Seistrup sagde ...

Jensen/jens er den dreng jeg passer og jacob er hans far :-)

far sagde ...

Husk vi sidder og venter på billeder hver dag ... ;-)

Frk Seistrup sagde ...

Ja ja farmand, men det er jo ikke hverdag jeg laver noget der er værd at rapportere om ;)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...