søndag den 15. august 2010

New lifestyle..... for how long this time?

Så er det ved at være tid igen, jeg skal lægge alle mine dårlige spisevaner til side og starte på en ny og forbedret livsstil. Det bliver ikke kun maden der skal laves om på! min veninde CJ og jeg har besluttet os for, at begynde at svømme mindst en gang om ugen. Dette bliver en KÆMPE udfordring for os begge tror jeg. Ingen af os er vildt begejstrede for at klæde os i intet andet end badetøj. Badenymfer bliver vi nok aldrig :D !
Udover svømningen er jeg i gang med, at stable et fodboldhold på benene. Det er ikke super nemt, men forhåbentlig varer det ikke længe før vi står i kampdragt og ligner nogle der tror vi kan noget med en bold.

Alt dette lyder sikkert meget fint, men jeg har lige præcis lige så meget rygrad som en regnorm. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg søndag aften har sagt til mig selv: "så, Clara, så er det nu! imorgen stopper du med slikket, går på kur og løber en laaang tur" Og ja ja, jeg går da også på kur næste morgen, men kuren plejer at holde 4-5 timer..
Dette indlæg skrev jeg faktisk søndag aften, men fik aldrig lagt det ud. Jeg kan så fortælle, at jeg allerede igår syndede en lille bitte smule. Rygrad Clara, rygrad!
Måtte også allerede skippe første omgang svømning, da jeg virkelig var træt efter første skoledag, selvom det ikke var meget jeg lavede.(jeg startede flot ud med, at glemme idrætstøj!)
Dette skal jeg dog rette op på onsdag !
Idag er jeg startet på en 3-dages kur med min mor, den er hård, og jeg er allerede sulten.
Ang. fodbold var jeg ude i Kastrup boldklub igår, jeg fik ikke rigtig noget nyt ud af det, så jeg vil forsøge at snakke med seniorenes holdleder eller træner og se om han kan svare på nogle af mine mange spørgsmål. Det ser sløjt ud med at få gang i et hold :( !

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...