Shanghai part 2 - Maden i instagram billeder

Det vildeste ved hotellet var nok den buffet der stod til rådighed hele dagen. Morgen buffeten var inkluderet, så der spiste vi hver morgen. Der var alt - frisk frugt, yoghurt, æg, pølser, bacon, lækre boller -åh jamen alt! Vi sad der ca 1,5 time hver morgen, bare fordi vi aldrig kommer til sådan en vild buffet igen. Den ene eftermiddag smuttede jeg også derned til frokost og frokost buffeten var ligledes mega lækker! På sidste billede ser i frokosten og første billede det kagebord der hørte til. (eller det jeg nu lige valgte derfra)
De fine kager i ser, var nogle Simon købte til os lige inden han tog af sted. De er virkelig flotte, men vi må desværre konstatere at de ikke smagte særlig godt. Den fine lyserøde spiste jeg, men den anden måtte en tur i skraldespanden. Må dog sige, at det ikke er alle kinesere der ikke kan bage kage. Mandag da vi var ude at gå, gik vi ind på en lille bitte cafe, hvor vi hver fik et kæmpe MEGA lækkert stykke chokoladekage! Hvis nogle af jer skal til Shanghai, så lad mig lige guide jer derhen :-)

Simon og min sidste aften sammen handlede også om mad og endte i katastrofe. Jacob havde venligt fortalt os om et lille hyggeligt sted, som vi bare måtte prøve! Vi fik en adresse og nappede en taxa derhen. Da vi ankommer kan vi ikke helt gennemskue ud fra adressen om det er nummer 3 eller nummer 9. Vi fandt ud af, at det var ingen af delene. Nummer 3 var en dameforretning og nummer 9 var en børnehave. SUK! vi ledte og vi ledte, ringede frem og tilbage til Jacob, men måtte efter en halvtimes tid give op. Vi vandrede tilbage mod byen og fandt på vejen en lille hyggelig italiensk restaurant. Her fik vi hvidløgsbrød til forret og til hovedret delte vi en gang cabonara og en lasagne. Det var super lækkert, men da vi står og skal betale, vil deres maskine ikke tage Simons kort. Simon løber en tur i en ATM for at hæve penge, og i mellem tiden fik jeg serveret et meget stærkt shot, som blandet sammen med vinen gjorde mig en aaanelse rundtosset. Simon kommer forvirret tilbage og siger at han heller ikke kunne hæve i automaten! Vi stod da med en regning hvoraf vi kun kunne betale halvdelen. Til vores held var tjeneren meget sød og påtog sig en del af skylden, da han ved vores ankomst forsikrede os om, at de kunne tage vores kort. Hele historien endte med at vi måtte betale overpris med euro.
Nå nej! Historien ender ikke helt der! Da vi er på vej tilbage til hotellet i taxa, råber Simon pludselig op "KAMERAET!!!!!" - chaufføren vil i første omgang ikke vende om (han forstod ikke en skid, de er utrolig dårlige til engelsk i Shanghai!) men lidt efter fik vi ham til at vende! Vi fik vores elskede kamera!

- Hav en skøn dag!