mandag den 2. april 2012

Tattoo i TST












Igår havde vi mange ting på programmet. Skrædder, stars of avenue, Star Ferry, Kowloon park, tattoo og vegetar restaurant. Vi tog bussen til Monkok ved 10 - 10.30 tiden og nåede ind til byen før de overhovedet havde åbnet. Derfor drog vi indad mod TST og på vejen gjorde mor sine første indkøb - 2 toppe! På vejen mod TST fik mor og jeg pludselig en ide om, at vi begge skulle have en tattoo. En fin lille bellis på håndledet, som symbol for min mormor. Både da min mor var lille og da jeg selv var lille, brugte min mormor meget tid på, at lave de fineste små blomsterkranse.

Vi lagde ud med lidt frokost og en is på Holly Brown og derefter smuttede vi hen og bestilte tid hos tatovøren. Vi fik tid kl 20.00.

Efterfølgende tog vi et smut op til skrædderen som Simon også brugte. Her bestilte mor en fin kjole og Emil et  jakkesæt + 3 skjorter. Tirsdag skal de til prøvning og derefter skulle tøjet være klar på fredag.

Efter skrædderen slog vi et smut forbi Kowloon park. Vejret var perfekt, så parken var smuk og fuld af liv. Vi satte os ved springvandet og blev få minutter forstyrret af trommer og hujende folk. Lion dance! igen! Lion dance giver ingen mening, og mors teori er, at de gerne vil være vestlige, har hørt om linedance, har fået det til Lion dance og tror nu at de danser samme dans som i vesten.

Med sved på panden på grund af den stegende sol, begav vi os over til starts of avenue hvor vi kort tog lidt billeder med den flotte skyline i baggrunden, for derefter at tage Star Ferry over til Hong kong siden. Her slog mor sine folder i Apple og er nu den ret så stolte ejer af en Ipad :)

Emil var gnaven det første lange stykke tid af søndagen, hans humør vendte dog 180 grader efter hans indkøb af 1 stks billig ps3 kontroller.

Da klokken blev 19.30 sad vi hos tatovøren og mors ører blev mere og mere røde. Mor skulle først til og da klokken nærmede sig 20.00 var hendes ører helt røde og kinderne havde også skiftet farve.
Vi tog tid på hvor lang tid tattooen tog fra nålen blev sat på, til at den var færdig. 3 minutter tog det - 3 minutter!!
Mor synes det var hardcore, jeg tog det lidt mere roligt. Jeg synes det var værre dengang jeg fik lavet tus på foden!

Da vi var færdige var det så absolut blevet madtid! Vi tog på den samme vegetarrestaurant som Simon og jeg var på. Mor spiser normalt ikke gris og ko (og andre underlige dyr), så derfor kunne både hende og jeg se joken i, at hun skulle bestille en "schnitzel"! Jeg fik "kødboller" og Emil fik "peberbøf".
Herefter tog vi hjem - mor og Emil var helt færdige.

Hav en skøn dag!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

nu skal i jo ikke spise for mange iskager....
og husk nu at turen er Emils fødselsdagsgave... så i skal jo ikke bare kigge på tøsebutikker, osv.Han vil sikkert gerne se nogle rumfartsmuseer, og stripklubber.;-)
Ellers ser det nu meget lækkert ud derude....
hilsen Harry & co

Frk Seistrup sagde ...

Iskager? vi spiser da iiiiingen iskager ;)

Emil er faktisk nok den der har shoppet mest ;) Meeeeen, vi har dog lavet andre ting end shopping.

Stort klap på ryggen til Harry!
Og HEJ til co ;)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...